About Maine Coon

Om Maine Coon

Temperement:


Maine Coon katten der er verdens største racekat ser vild og bister ud, men den er blid, hengiven og rolig. Det er ikke uden grund at Maine Coon katte ofte bliver omtalt som "the gentle Giant" hvilket betyder noget i retningen af "Den blide kæmpe"

Maine Coon katten er meget legesyg, selv som voksen. Den er kærlig, selskabelig og knytter sig til sine mennesker, Det er en kat der på mange måder opfører sig som en hund… 

Maine Coon trives udmærket inden døre, men adgang til løbegård eller lukket have er at foretrække. Denne race er meget social med et udpræget flokinstinkt ligesom man ser i en løveflok derfor trives den bedst i selskab med andre katte uanset race. Og det er vigtigt at huske på og imødekomme, at en Maine Coon kat aldrig bør leve alene.

Særpræg:


Karakteristisk er Maine Coon kattens lyd der er melodiøs, hvilket man ofte hører, da det er en meget snakkende kat.

Et andet særpræg for Maine Coon kattene, er at de sidder og skraber på gulvet, eller slår med poten i deres vandskål, før de drikker. Denne adfærd menes at være et levn fra deres oprindelse som naturkat i de kolde egne af Nord Amerika, idet de i naturen måtte slå hul på isen i søerne, for at kunne drikke eller fange fisk. Og mange ejere oplever, at de tager deres mad med poterne og spiser.

Main Coon er en af de få racekatte som stadig lever som vildkat i naturen. Main Coon har hjemsted i Nord USA i staten Maine i New England, dette er et meget råt og smukt område, med meget skov, søer, floder og bjerge, derfor passer denne robuste race perfekt ind her.



Udseende:


En af de ting der har gjort Maine Coon katten populær er den ekstreme størrelse, en hunkat vejer typisk fra 4 til 7 kg og en hankat ligger ofte på 6 til 10 kg. Der findes meget store Maine Coons men de er yderst sjældne. Den længste Maine Coon der er registreret, målte 121 cm. 

Denne race er først fuldt udviklet, når den er 4 år, og kan som ungkat se meget lang og ranglet ud, med et alt for lille hoved, men fortvivl ikke.


Maine Coon katten er stor, muskuløs og kraftigt bygget. med et maskulint Udtryk. Medium bredt ansigt med firkantet snudeparti, forholdsvis langt hoved med kraftige kæber og kraftig hage. hagen er fast i lige linje med overlæben og snuden, næsens profil skal være let konkav.  I profil skal panden være hvælvet.

Semilang blød pels, gerne med krave. Farverne er sort, blå, rød, creme og hvid, ensfarvet eller med tabby mønster. Alle farver kan være med eller uden sølv, og med eller uden hvid.

Store duskede ører. Brede forneden, lettere spidse og højt og lodret placeret med en ører bredde immellem , gerne med tufser.

Øjnene er lettere ovale, store og placeret langt fra hinanden. Alle øjenfarver er tilladt, afstemt efter pelsfarven.

Kroppen er rektangulær. lang og kraftfuld med alle dele i proportion som ender ud i halen  og med bredt bryst. Benene er middellange med store poter. Halen bør være lige så lang som kroppen, målt fra skulderblad til halerod.

Historien:


Der findes mange historier om hvordan denne pragtfulde race er opstået, men ingen kender helt den rigtige historie, her fortælles et par af dem.

En af historierne handler om at Maine Coon katten er en blanding af en Kat og vaskebjørn (racoon) Dette skyldes nok at de begge har en stor busket hale, men denne version kan slet ikke lade sig gøre rent genetisk, men det er en meget sjov lille annekdote.


Den mest romaintisk historie om Maine Coon kattens oprindelse, er den om dronning Marie Antoinette der ville flygte fra Frankrig under revolutionen. Hun beordrede kaptajn Samuel Clough til at forberede rejsen og læsset hendes ting på skibet, deriblandt 6 langhårskatte. men dronning Marie Antoinette blev fanget og halshugget.  Men disse skulle være grundlaget til Maine Coon katten som vi kender den idag.

Et andet bud går ud på at en sømand ved navn Coon bragte Perser og Angora katte med til USA´s østkyst, hvorefter der begyndte at komme langhårs killinger rundt omkring i kuldene. Kattene blev kaldet Coon´s katte efter sømanden, senere kom Maine med, så Racen kom til at hedde Maine Coon.


Det mest realistiske bud på Maine Coon kattens oprindelse er at sømænd har bragt katte med sig tilbage til USA. Disse racer kan være Norsk Skovkatte, Perser eller Agora, men det er der ikke nogen der ved med sikkerhed. Maine Coon katten er et godt eksempel på at at den stærkeste overlever.


Maine Coon katten var allerede en meget populær på udstillinger i 1800-tallet. På udstillingen i Madison Square Garden i 1895 blev en sort tabby Maine Coon ved navn Cosie Best in Show. Desværre forsvandt Maine Coon katten fra udstillingerne i 1920'erne pga. stigende interesse for andre katte racer såsom Perser. I 1959 blev Maine Coon racen erklæret for uddød, heldigvis var dette ikke tilfældet.